Danmark er ved at være godt med, når det gælder forskning indenfor Mindfulness. Alene i år 2012 var der tre (3) Ph.D afhandlinger om anvendelsen af mindfulness som intervention indenfor forskellige områder. Jeg var tilstede under alle tre Ph.D forsvar, og her kommer mine indtryk:

Mindfulness and Bodily Distress v. Lone Fjorback:

+Lone Fjorback forsvarede sin Ph.D under titlen ”Mindfulness and Bodily Distress”. Lone er idag ledende overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitet, og hendes Ph.D handlede da også om, hvordan man kan anvende mindfulness terapi /MBSR overfor funktionelle lidelser. Lone udviklede et mindfulness program specielt til folk med Bodily Distress  Syndrom (BDS) eller kropslig stress. Programmet er udviklet ud fra MBSR forløbet suppleret med undervisning i funktionelle lidelser, samt enkelte ekstra kognitive øvelser til denne målgruppe. BDS er en videnskabelig funderet diagnose, der samler forskellige lidelser som fx fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og somatiseringstilstand. Samlet oplever patienterne kroniske og invaliderende fysiske symptomer, der ikke kan forklares ved anden kendt medicinsk eller kirurgisk sygdom. BDS udgør et stort helbredsproblem i samfundet, og patienterne oplever ofte stigmatisering; at de sjældent får en effektiv behandling, at de er overladt til sig selv og at de lettere ofre for skadelig medicinsk og/eller altervativ behandling. Lone og hendes kolleger så derfor et behov for at finde en behandlingsmetode, der både er effektiv, men også ikke-skadelig, hvor patienterne kan få styrket deres evne til at tage ansvar for eget helbred og velvære.

Lones resultater med mindfulness terapi overfor 119 patienter viser, at mindfulness terapi-gruppen oplevede signifikant bedre helbred ved afslutning af forløbet, samt efter 15 måneder, sammenlignet med den aktive kontrolgruppe. I mindfulness terapi-gruppen opnåede 26 % en stor forbedring ved afslutning af behandlingen sammenlignet med 10 % i specialist behandlings-gruppen ( den aktive kontrol-gruppe). Disse resultater indikerer, at forbedringen var større og satte hurtigere ind i mindfulness-terapi-gruppen sammenlignet med kontrol-gruppen. Dertil kommer at den økonomiske effekt af mindfulness terapi , hvor behandlingen har betydelige socioøkonomiske fordele. Udgifterbne til permanente helrelaterede ydelser, specielt førtidspension, var signifikant mindfre i mindfulness terapi-gruppen, hvor kun 25 % fik førtidspension sammenlignet med kontrolgruppen, hvor 45 % fik det.

Lone konkluderer ipå baggrund af sin forskning, at ”de sociale og økonomiske konsekvenser af BDS er alvorlige, og mindfulness terapi kan have et potentiale til signifikant at forbedre funktion, livskvalitet og symptomer, forebygge social nedgang samt reducerer samfundsudgifterne” (Fjorback Ph.D dissertation p. 165)

Jacob Piet om Mindfulness baserede Terapi overfor social fobi, tilbagevendende depression og kræftpatienter.

Et par måneder efter Lone forsvarede +Jacob Piet sin Ph.D. Jacob har lavet nogle meget grundige og roste meta-analyser af effekten af mindfulness baserede terapi (MBSR og MBCT) overfor hhv. Social fobi, tilbagevendende depression og psykologiske symptomer hos kræftpatienter.

Jacob mener, at mindfulness baserede terapi kan betragtes som en transdiagnostisk behandling af negativ affekt (angst og depression). Han samlede den eksisterende evidens fra randomiserede kontrollerede studier med henblik på at evaluere effekten af MBCT som tilbagefaldsforebyggelse ved tilbagevendende svær depression. I meta-analysen indgik 6 randomiserede kliniske studier med 593 deltagere i alt. Den overordnede analyse viste, at MBCT effektivt reducerer risikoen for tilbagefald med 34 % sammenlignet med sædvanlig behandling eller medicinsk placebo.  I en videre analyse viste det sig, at for de patienter, der har haft 3 eller flere tidligere depressive episoder, var risicoreduktion helt op til 43 % til fordel for MBCT. Resultaterne viser yderligere at MBCT er mindst lige så effektiv som vedligeholdende antidepressiv medicinsk behandling.

Jacob konkluderer ” evidensen fra randomiserede kliniske forsøg i de to meta-analyser bringer empirisk støtte til anvendelsen af MBCT/MBT som en effektiv intervention over for a)forebyggelse af tilbagefald hos personer i bedring efter tilbagevendende svær depression, og b)kræftpatienter og kræftoverlevere med symptomer på angst og depression.  (Piet Ph.D dissertation . 11)

Hanne Würtzen – MICA

+Hanne Würtzen har lavet et omfangsrigt studie af, hvordan mindfulness (MBSR) kan anvendes som behandling i forhold til de negative psykologiske følger af en brystkræftdiagnose. Baggrunden for undersøgelsen er, at flere og flere danske kvinder får stillet diagnosen brystkræft, og overlever den. I 2009 fik 5000 danske kvinder brystkræft, hvoraf 15 % oplever symptomer på depression indenfor de første 4 mdr efter diagnosen. Dertil kommer, at Hanne ville følge kvinderne i op til 12 mdr efter behandling, hvilket er den længste follow-up periode indenfor mindfulness-kræft området til dato.

Hanne konkluderer ”Undersøgelens resultater styrker hidtidig identificeret effekt af MBSR på angst, depression og distress blandt kvinder opereret for brystkræft og bidrager med ny evidens for gunstig effekt på disse psykologiske outcomes også efter 12 mdrs follow-up. Den identificerede effekt af MBSR på selvrapporteret byrde af brystkræftrelaterede symptomer er unik og viser MBSR som en psykologisk intervention med mulig positiv effekt på somatiske symptomer blandt hvinder opereret for brystkrlft” (Würtzen Ph.D dissertation p. 81)

Hanne arbejder idag hos det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs også mine andre blogs på www.institut-for-stress.dk/blogs

Mvh
+Benita Holt Rasmussen