Mindfulness and Bodily Distress v. Lone
Fjorback:
+Lone Fjorback forsvarede sin Ph.D under titlen ”Mindfulness
and Bodily Distress”. Lone er idag ledende overlæge på Forskningsklinikken for
Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitet, og hendes Ph.D handlede da også
om, hvordan man kan anvende mindfulness terapi /MBSR overfor funktionelle
lidelser. Lone udviklede et mindfulness program specielt til folk med Bodily
Distress Syndrom (BDS) eller kropslig
stress. Programmet er udviklet ud fra MBSR forløbet suppleret med undervisning
i funktionelle lidelser, samt enkelte ekstra kognitive øvelser til denne
målgruppe. BDS er en videnskabelig funderet diagnose, der samler forskellige
lidelser som fx fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom og somatiseringstilstand.
Samlet oplever patienterne kroniske og invaliderende fysiske symptomer, der
ikke kan forklares ved anden kendt medicinsk eller kirurgisk sygdom. BDS udgør
et stort helbredsproblem i samfundet, og patienterne oplever ofte
stigmatisering; at de sjældent får en effektiv behandling, at de er overladt
til sig selv og at de lettere ofre for skadelig medicinsk og/eller altervativ
behandling. Lone og hendes kolleger så derfor et behov for at finde en
behandlingsmetode, der både er effektiv, men også ikke-skadelig, hvor patienterne
kan få styrket deres evne til at tage ansvar for eget helbred og velvære.
Lones resultater med mindfulness terapi overfor 119
patienter viser, at mindfulness terapi-gruppen oplevede signifikant bedre
helbred ved afslutning af forløbet, samt efter 15 måneder, sammenlignet med den
aktive kontrolgruppe. I mindfulness terapi-gruppen opnåede 26 % en stor
forbedring ved afslutning af behandlingen sammenlignet med 10 % i specialist
behandlings-gruppen ( den aktive kontrol-gruppe). Disse resultater indikerer,
at forbedringen var større og satte hurtigere ind i mindfulness-terapi-gruppen
sammenlignet med kontrol-gruppen. Dertil kommer at den økonomiske effekt af
mindfulness terapi , hvor behandlingen har betydelige socioøkonomiske fordele.
Udgifterbne til permanente helrelaterede ydelser, specielt førtidspension, var
signifikant mindfre i mindfulness terapi-gruppen, hvor kun 25 % fik
førtidspension sammenlignet med kontrolgruppen, hvor 45 % fik det.
Lone konkluderer ipå baggrund af sin forskning, at ”de
sociale og økonomiske konsekvenser af BDS er alvorlige, og mindfulness terapi
kan have et potentiale til signifikant at forbedre funktion, livskvalitet og
symptomer, forebygge social nedgang samt reducerer samfundsudgifterne” (Fjorback
Ph.D dissertation p. 165)
Jacob Piet om Mindfulness
baserede Terapi overfor social fobi, tilbagevendende depression og
kræftpatienter.
Et par måneder efter Lone forsvarede +Jacob Piet sin Ph.D.
Jacob har lavet nogle meget grundige og roste meta-analyser af effekten af mindfulness
baserede terapi (MBSR og MBCT) overfor hhv. Social fobi, tilbagevendende
depression og psykologiske symptomer hos kræftpatienter.
Jacob mener, at mindfulness baserede terapi kan betragtes
som en transdiagnostisk behandling af negativ affekt (angst og depression). Han
samlede den eksisterende evidens fra randomiserede kontrollerede studier med
henblik på at evaluere effekten af MBCT som tilbagefaldsforebyggelse ved
tilbagevendende svær depression. I meta-analysen indgik 6 randomiserede
kliniske studier med 593 deltagere i alt. Den overordnede analyse viste, at
MBCT effektivt reducerer risikoen for tilbagefald med 34 % sammenlignet med
sædvanlig behandling eller medicinsk placebo.
I en videre analyse viste det sig, at for de patienter, der har haft 3
eller flere tidligere depressive episoder, var risicoreduktion helt op til 43 %
til fordel for MBCT. Resultaterne viser yderligere at MBCT er mindst lige så effektiv
som vedligeholdende antidepressiv medicinsk behandling.
Jacob konkluderer ” evidensen fra randomiserede kliniske
forsøg i de to meta-analyser bringer empirisk støtte til anvendelsen af
MBCT/MBT som en effektiv intervention over for a)forebyggelse af tilbagefald
hos personer i bedring efter tilbagevendende svær depression, og
b)kræftpatienter og kræftoverlevere med symptomer på angst og depression. (Piet Ph.D dissertation . 11)
Hanne Würtzen – MICA
+Hanne Würtzen har lavet et omfangsrigt studie af, hvordan
mindfulness (MBSR) kan anvendes som behandling i forhold til de negative
psykologiske følger af en brystkræftdiagnose. Baggrunden for undersøgelsen er,
at flere og flere danske kvinder får stillet diagnosen brystkræft, og overlever
den. I 2009 fik 5000 danske kvinder brystkræft, hvoraf 15 % oplever symptomer
på depression indenfor de første 4 mdr efter diagnosen. Dertil kommer, at Hanne
ville følge kvinderne i op til 12 mdr efter behandling, hvilket er den længste
follow-up periode indenfor mindfulness-kræft området til dato.
Hanne konkluderer ”Undersøgelens resultater styrker hidtidig
identificeret effekt af MBSR på angst, depression og distress blandt kvinder
opereret for brystkræft og bidrager med ny evidens for gunstig effekt på disse
psykologiske outcomes også efter 12 mdrs follow-up. Den identificerede effekt
af MBSR på selvrapporteret byrde af brystkræftrelaterede symptomer er unik og
viser MBSR som en psykologisk intervention med mulig positiv effekt på
somatiske symptomer blandt hvinder opereret for brystkrlft” (Würtzen Ph.D
dissertation p. 81)
Hanne arbejder idag hos det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø.
Læs også mine andre blogs på www.institut-for-stress.dk/blogs
Mvh
+Benita Holt Rasmussen
Læs også mine andre blogs på www.institut-for-stress.dk/blogs
Mvh
+Benita Holt Rasmussen